FVD tilbyder i samarbejde med Tryg en skræddersyet forsikringsløsning til FVD´s medlemmer kaldet "Vandværksforsikring", den består af følgende 3 forsikringsdækninger:
 

  • Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
  • Erhvervs- og produktansvarsforsikring
  • All Risk Erhvervsforsikring (bygning, løsøre og maskinkasko m.m.)

 

Klik på BASISPAKKEN i menuen til venstre for at læse om disse forsikringer. 


Derudover er der mulighed for at tegne følgende tillægsforsikringer:  

 

  • Bestyrelsesansvarsforsikring med/uden underslæbsdækning
  • Ulykkesforsikring for bestyrelsesmedlemmer
  • Udvidet gravedækning
  • Udvidet grundejeransvar
  • Entrepriseforsikring
  • Retshjælp


Klik på TILLÆGSFORSIKRINGER i menuen til venstre for at læse mere om disse.

Forsikringstilbud – klik her

 

Tilmeldingsblanket – klik her


Hvis vandværket har brug for motorkøretøjsforsikring eller transportforsikring for værktøj, reservedele og tekniske instrumenter skal Tryg kontaktes direkte på telefon 40 43 47 97. Ved tegning af motorkøretøjsforsikring skal følgende oplyses: Mærke, type, totalvægt, årgang, nyværdi, antal års skadesfri kørsel samt vandværkets adresse


Arbejdsfordelingen mellem FVD og Tryg

 

Tryg leverer ajourført, optimalt og professionelt forsikringsprodukt til FVD´s medlemsvandværker samt behandler skadesanmeldelser. 

 

FVD varetager al forsikringsadministration: 
 

  • Udarbejder forsikringstilbud
  • Indskriver vandværket i ordningen
  • Opsiger vandværkets forsikringer
  • Besvarer vandværkets spørgsmål
  • Modtager skadesanmeldelser fra vandværket
  • Følger op på skadesbehandlingen ift Tryg
  • Udsender forsikringsopkrævning


Denne arbejdsfordeling betyder, at vandværket altid er sikret en personlig og professionel sagsbehandling hos FVD og en professionel skadesbehandling hos Tryg. 
 

Det er vigtigt, at vandværket altid har den rigtige forsikringsdækning, og det kan være svært for det enkelte vandværk, at holde sig ajour. Ved tegning af Vandværksforsikring sørger FVD for løbende at gennemgå og tilpasse forsikringsaftalen i samarbejde med Tryg. Dermed er vandværket altid sikret en fuldstændig ajourført forsikringsløsning. I menupunktet til venstre kan der læses om alle de forbedringer som Vandværksforsikringen har gennemgået - vel og mærke uden at det har medført præmiestigninger.

Vandværksforsikring

Spar 50-70% på vandværkets årlige forsikringsudgift - Tegn Vandværksforsikring via FVD/Tryg