Generelt kan det siges, at man pådrager sig erstatningspligt, hvis man begår fejl eller undlader at handle i situationer, der kræver aktiv handling.
Mht. forvaltning af vandværkets formue skal bestyrelsesmedlemmerne være omhyggelige med dispositionerne.
Medlemmerne kan ikke gøres ansvarlige for udviklingen på de finansielle markeder.
Hvis trufne beslutninger er fornuftige på det tidspunkt, hvor de træffes, vil eventuelle kravstillere ikke kunne gennemføre erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne fordi beslutningerne/dispositionerne alene pga. markedsudviklingen fører til manglende gevinst eller tab.