Bliv medlem af FVD og få følgende medlemsfordele

Som medlem af foreningen optages alle vandforsyninger, der opfylder gældende lovgivningsbetingelser for at være en "almen vandforsyning", hvilket vil sige, at der skal være tale om en ikke offentligt ejet vandforsyning,
der forsyner over 10 husstande med vand til husholdningsbrug.

Rådgivning

Faglig, teknisk og økonomisk rådgivning i form af telefonisk eller skriftlig konsulenttjeneste fx vedrørende: Lovgivning, regulativ/vedtægter, takstblade, løn/ansættelse, fusion/sammenlægning, værdiansættelse, lukkeprocedure, vandspild, målere, ledningsregistrering, forurening, kildeplads, tinglysning m.v.

Vandposten 

Som medlem modtager vandværket ét eksemplar af foreningens medlemsblad VANDPOSTEN. Medlemsbladet er binde- og informationsled mellem FVD og vandværkerne samt mellem regioner og vandværker. Bladet bringer aktuelle nyheder på basis af regerings- eller folketingstiltag og holder vandværksbestyrelsen ajour med udviklingen på vandforsyningsområdet. Vandværket kan frit bestille yderligere eksemplarer (se priser her) og bladene bliver sendt direkte hjem til bestyrelsesmedlemmernes
privatadresse hvis det ønskes.

Udstillinger

Som medlem inviteres vandværket til en af FVD´s 3 årlige udstillinger, hvor leverandører præsenterer det sidste nye udstyr indenfor vandværksdrift og administration.

Kurser 

Vandværkets bestyrelsesmedlemmer og ansatte kan deltage i foreningens kurser, temadage, fabriksbesøg m.v.

Regnskabsassistance 

Vandværkernes Regnskabskontor tilbyder regnskabsassistance i forbindelse med finans- og forbrugsregnskab. Endvidere tilbydes regioner og vandråd et gratis it-regnskabssystem.

Hjemmesideløsning

Vandværket kan købe en skræddersyet hjemmesideløsning med flot design og hvor brugervenligheden er sat i centrum.  Bestil løsningen her

Forsikring

FVD tilbyder i samarbejde med Tryg en skræddersyet forsikringsløsning til FVD´s medlemmer kaldet "Vandværksforsikring". Forsikringen tilbydes til en meget favorabel pris, vandværket kan spare helt op til 50-70% på den årlige forsikringspræmie.

Gaveartikler

Du kan købe diverse gave- og salgsartikler via foreningen fx dokument-/pc taske, lommekniv, snapseglas, vandglas, ur, kuglepen, vandpumpe, skjorte, slips og slipsenål.