Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) er en sammenslutning af forbrugerejede vandforsyninger i form af andelsselskaber eller interessentskaber. Af landets ca. 2700 private vandværker er 2.089 vandværker medlem af FVD.
Foreningen består af:
- Repræsentantskab
- Landsbestyrelse
- 5 Regioner
- Sekretariat
Foreningens opgaver er:
Udadtil at fungere som interesseorganisation over for myndigheder inden for forsynings- og miljøsektoren, regering, folketing, by- og landskabsstyrelse, miljøstyrelse, amter, kommuner og andre tilsvarende enheder.
Varetagelse af generelle vandværksinteresser direkte over for Folketinget, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøstyrelsen, m.fl.
Deltagelse i udvalg, nævn og kommissioner, nedsat af centrale eller decentrale myndigheder på vandforsyningsområdet.
Indadtil at yde bistand og rådgivning til vandværkernes bestyrelser gennem konsulentarbejde og kursusvirksomhed.
Afholdelse af de vandværksudstillinger i Jylland, på Fyn og på Sjælland, hvor leverandører fremviser det sidste nye inden for vandværksdrift.
Planlægning og afholdelse af kurser for vandværkernes bestyrelsesmedlemmer.
Udgivelse af medlemsbladet Vandposten, bladet er sammen med hjemmesiden foreningens vigtigste informationskilde.