| Helsinge Ret - 07.06 1984 - graveskade - erstatning | Beskadiget telefonkabel. Telefonselskabet har anlagt sag mod både vandværk og entreprenør. Entreprenøren vurderes at have det ledelsesmæssige ansvar for gravearbejdet, selvom det er udført på timeløn og delvis efter vandværkets anvisning. Entreprenøren dømt til at betale for skaden. |
| Hjørring Ret - 21.03 1996 - graveskade - erstatning | Vandværket påstod hovedentreprenør dømt til at betale erstatning for en graveskade, som en underentreprenør havde forårsaget. Retten fandt, at hovedentreprenøren var pligtig at indhente oplysninger om eventuelle vandledninger, hvilket ikke var sket. Vandværket blev tilkendt erstatning. |
| Københavns Byret afd. F. - 18.06 1997 - graveskade - erstatning.pdf | Sagsøgte erkendte at have forvoldt graveskaden, men bestred erstatningsansvaret fordi arbejdet var udført i overensstemmelse med bygherrens krav og tilsyn. Sagsøgte fundet erstatningsansvarlig, da skaden ikke var hændelig og sagsøger ikke havde udvist egen skyld. |
| Nibe Ret - 23.08 2002 - graveskade - erstatning | Naturgasledning beskadiget. Entreprenør er professionel og med godt kendskab til ledningsnettets beliggenhed. Naturgasselskabet derfor ej pligtigt til, uden særskilt anmodning, at udlevere præcise ledningsoplysninger. Entreprenør dømt til at betale erstatning. |
| Store Heddinge Ret - 20.11 2001 - overgravet drænledning - erstatning | Forbruger forlangte erstatning for overgravet drænledning. Både vandværk og entreprenør blev stævnet. Forbrugeren tabte sagen. |