Lovpligtig arbejdsskadeforsikring
-er en del af Vandværksforsikringen

Et lovkrav, der er indlysende, når og hvis et vandværk har ansatte folk/lønmodtagere.
 

Men ofte har et lille vandværk ingen egentlige ansatte og tror så, at denne forsikring ikke er nødvendig. MEN loven siger, at arbejdsgiveren har pligt til forsikring hvis arbejdsforholdet er midlertidigt, kortvarigt, permanent og at kravet gælder, uanset om jobbet er lønnet eller ulønnet.

Hvis et bestyrelsesmedlem ved smedens forfald renser filtre, eller hvis en lønarbejder blot én gang slår græs eller rydder sne omfattes arbejdsforholdet af loven.
 

Det er bestyrelsen, som har ansvaret for, at loven overholdes, og bestyrelsen kan gøres ansvarlig, hvis der sker uheld. Undladelse medfører i øvrigt bøde til bestyrelsen efter loven.


Det er vigtigt, at notere sig, at arbejdsskadeforsikringen IKKE dækker skader i de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem kommer til skade under udførelsen af det arbejde som medlemmet er valgt til.

Hér er det derimod en ulykkesforsikring, der skal dække skaden, og derfor anbefaler FVD samtlige bestyrelsesmedlemmer at tegne en privat ulykkesforsikring eller tegne ulykkesforsikring for bestyrelsesmedlemmer via FVD/Tryg.

Såfremt der sker en arbejdsulykke, skal skaden anmeldes i EASY systemet hos Arbejdsskadestyrelsen på deres hjemmeside, helst inden for 9 dage. Arbejdsskadestyrelsen anmelder herefter automatisk skaden til Tryg.