KURSUS!
Undgå graveskader og juridiske slagsmål
Der sker fortsat hvert år et stort antal graveskader på ledninger og rør, ofte med alvorlige følger og store regninger til samfundet. Men i langt de fleste tilfælde kan dette undgås – og hvis det alligevel går galt, kan man foregribe alt det juridiske bøvl med ordentligt kontraktarbejde. Seminar giver opdateret, aktuel og omfattende viden om graveskader.
Graveskader er en problemstilling, der bliver stadig mere aktuel, efterhånden som flere og flere ledninger og rør lægges i jorden. Nye og mere risikable metoder, hvor man ikke har visuel kontrol med gravearbejdet, har også øget risikoen for graveskader signifikant.
Til gengæld har oprettelsen af Ledningsejerregistret (LER) været medvirkende til, at mange graveskader er blevet forhindret. LER-loven (september 2010) og den nye bekendtgørelse om registrering af ledningsejere (april 2011) udvider LER's dækningsområde, så det nu gælder alle arealer på land og havbunden ud til 12 sømile territorialgrænsen – og gør, at alle der skal grave professionelt nu skal spørge i LER forud for alle typer gravearbejde.
Men der er fortsat mange graveskader – og de koster fortsat samfundet et stort millionbeløb i både direkte og indirekte omkostninger.
Fokus på teknik og jura
Byggecentrum har derfor nu atter samlet de helt centrale personer på et seminar for at få drøftet den seneste udvikling på området. Det er målet med seminaret at opdatere alle interessenter på den nyeste tekniske udvikling på området, og drøfte hvordan vi bedst undgår graveskader.
Seminaret er en opdateret version af et velbesøgt seminar fra tidligere i år, men denne gang med udvidet fokus på alle de mangeartede juridiske, ansvars- og forsikringsmæssige spørgsmål omkring graveskader, der skal håndteres, når uheldet er ude. Vi vil også diskutere, hvordan man gennem udarbejdelse af kontrakter for de implicerede parter, kan foregribe en lang række problemstillinger.
Faktaboks:
Indlægsholdere
- Advokat Simon Heising, Aumento advokatfirma
- Advokat Jakob Sønder Larsen, Sønder Advokatfirma
- Direktør
- Fuldmægtig Henrik Suadicani fra Erhvervs- og Byggestyrelsen
- John Thorn HNG, fmd. for Dansk Ledningsejerforums faggruppe til forebyggelse af graveskader
- Annette Albertsen, Grontmij
Tid og sted
Seminaret holdes d. 16. januar 2012 hos Byggecentrum i Ballerup.
Det gentages d. 19. marts 2012 hos Byggecentrum i Middelfart
Målgruppe
Rådgivere, entreprenører, forsikringsselskaber, ledningsejere og andre, der fra tid til anden må forholde sig til graveskader
Læs mere